Bogen er en opfordring til ikke bare at flyde med strømmen som leder men at gøre sig tanker om, om det virkelig er det man vil, og hvilke konsekvenser jobbet har både professionelt og privat. Forfatteren lister 11 nøgler til lederlykke op, bl.a. at man skal holde af medarbejderne, stå inde for virksomhedens vision og mission og acceptere ensomheden i jobbet, men også, og ikke mindst, skal man nyde sine privilegier og pleje sit ledelsesteam. Arbejdspladser er bedst tjent med en leder, der trives med ledelsesjobbet. Trine Wiese er journalist med ledelse som speciale og har gennem de senere år interviewet en lang række ledere. Bogen er fuld af spørgsmål og øvelser, man kan bruge til afklaring.

4 stjerner i Dagbladet Børsen
6 stjerner for underholdningsværdi i Jyllands-Posten

Den lykkelige leder  Trine Wiese