Glade Chefer LogoVores logo er designet af Thomas Bang Petersen. Thomas er i dag partner i HappyBoss (driftsselskabet bag Glade Chefer), webansvarlig og udvikler på Glade Chefers IT-platform.

Idéen med at bruge en smiley – gøre den firkantet – give den butterfly på – er så simpel, at den bliver ret genial. Når man så bruger den orange farve som bund, bliver logoet faktisk lidt frækt.

Det glade smil siger sig selv. Butterflyen gør smiley’en til Chef og lidt klogere. Sådan lidt professor-agtig. Hvorfor så den orange farve?

Orange opløfter vores ånd
I farvepsykologi er orange optimistisk og opløftende. I virkeligheden er orange så optimistisk og opløftende, at vi alle burde finde måder at implementere farven i vores hverdag. Orange tilfører spontanitet og et positivt livssyn. Det er en fantastisk farve at bruge i hårde økonomiske tider.

Med sin begejstring for livet, opfordrer farven til eventyr og risikovillighed, fysisk selvtillid, konkurrence og uafhængighed.

Orange er udadvendt og uhæmmet.., eller i det mindste en farve, der gerne vil vise sig frem. Farven relaterer til social kommunikation og stimulerer to-vejs samtaler. Den får folk til både at tænke og tale.

– Derfor er der i dag rigtig mange, der med stolthed og et glimt i øjet bærer nålen med Glade Chefers logo.

Logoet er ”Registered Trademark”.