Glade Chefers Advisory board har til formål at styrke udviklingen af netværket og tankegangen om arbejdsglæde og happy management.

Allan Geert Nielsen

Allan Geert Nielsen
adm. direktør, NapaValley.dk ApS

Allan har været en del af Glade Chefer helt fra starten. Allan er næstformand og en meget aktiv Glad Chef. Allan var med i den første bog Glade Chefer med ”Natural born leader”, ”Beklager, du kan sgu ikke lære at lede” og i bog nr. 2, Glade Chefer Elsker Mad, sammen med Francis Cardenau, indehaver af Le Sommelier, Umami og MASH, med temaet ”når kun det bedste er godt nok” og et dilemma: Jeg går foran men giver plads …

– Den bedste måde at lede på, er med respekt, ros og ærlighed, udtaler Allan.

Karina Boldsen

Karina Boldsen
kommerciel direktør

Karina startede i Glade Chefer i 2013, og hun er med i Glade chefer brænder også fingrene, der udkom i april 2014, hvor hun teamede op med de to stjernekokke Francis Cardenau og Michel Michaud. Karina har en bred ledelsesmæssig fra bl.a. Dansk Supermarked, Danske Bank og sidst som HR Direktør i Vestas. Karina er i dag kommerciel direktør i Solitwork, partner og medejer af Boldsen & Lindhardt Board Advice, professionel bestyrelsesmedlem/-formand i flere selskaber, foredragsholder, erhvervsmentor og medlem af VL-95.

Glade Chefer er et unikt netværk, der emmer af positiv inspiration – og så gør det jo ikke noget, at det også får lidt mere kvindeligt islæt, udtaler Karina.

Mikkel Fredsted Birn

Mikkel Fredsted Birn
managing partner, Birn & Partners ApS

Mikkel er med i Glade Chefer i forbindelse med den nye bog, Glade Chefer Elsker Mad. Her er Mikkel teamet op med Thomas Rode Andersen, Direktør og køkkenchef på Kong Hans Kælder. Teamet er ”Stenaldermad på stranden” og dilemmaet er: Flexibilitet- planlægning eller kaos. Mikkel har en MBA, er formand for en VL Gruppe, og har på kort tid taget netværket Glade Chefer til sig og set, hvor hurtigt et aktivt medlemskab af Glade Chefer skaber et unikt netværk og sammenhold – og giver gode forretningsmuligheder.

Bent Andersen

Bent Andersen
adm. direktør, Bravida A/S

Bent har været med i Glade Chefer fra starten, og er med i den første bog, Glade Chefer med ”Tag barske beslutninger med ro i maven”. En overskrift der sammen med de fotos der blev taget til bogen, Glade Chefer, blev helt naturligt til Mr. Andersen, Bent Andersen, med medlems nr. 007 i Glade Chefer! Bent har en MBA og er aktiv som Glad Chef.